Periodinstrumenter, forklaret

Hvor udtrykket stammer fra

Wikipedia definerer historisk informeret opførelse som en tilgang til klassisk musik, der tilstræber at være tro mod den tilgang, måde og stil, der kendetegnede den æra, hvor et værk blev skabt. Den hviler på to søjler: opførelsespraksis og periodeinstrumenter, som kan være reproduktioner af instrumenter, der var i brug på den tid. Bevægelsen udviklede sig i vestlige lande i midten og slutningen af det tyvende århundrede, først for middelaldermusik, renæssancemusik og barokmusik, og omfatter nu også det klassiske og romantiske repertoire.

Gode strenge

Gutstrenge er lavet af tarme fra får, kvæg og andre dyr; katte blev aldrig brugt, på trods af navnet catgut. Før Anden Verdenskrig var mange violiner, lutter og guitarer strenget med dem, og stål og nylon blev populære i midten af det tyvende århundrede. Gut er meget følsomt over for luftfugtighed, så dets tonehøjde ændrer sig med luften, og det kan flosse, når det møder sved. Musikere i den historisk informerede opførelsespraksis bruger det stadig til at genskabe, hvordan klassisk, barok- og renæssancemusik lød, da den var ny.

Bånd og sløjfer

Wikipedias artikel om barokviolinen bemærker, at den hagerest, der er i almindelig brug i dag, først blev opfundet i begyndelsen af det nittende århundrede, og at skulderstøtter er en opfindelse fra det tyvende århundrede. Den beskriver også barokbuer som lige eller let udadbøjede i modsætning til den moderne bues markante indadbøjning, som den forbinder med François Tourtes design i slutningen af det attende århundrede. Senere ændringer af violin og bue øgede ifølge artiklen instrumentets samlede klang og volumen.

Fortepianoet

Fortepianoet er et tidligt klaver. Wikipedia beskriver læderbeklædte hamre, tynde cembalolignende strenge og et lettere kabinet, som i de fleste eksempler ikke har nogen metalramme. Det har et lettere anslag og en blødere klang med mindre efterklang, og i Mozarts tid var dets omfang omkring fem oktaver mod mere end syv på et moderne klaver. Mozart beundrede Steins fortepianoer, men ejede et af Anton Walter, som han købte for omkring 900 floriner. En koncert med kun strygere vil ikke omfatte et.

Naturhornet

Et naturhorn har ingen ventiler. Ifølge Wikipedia ændrer spilleren toner med læberne, flytter tonehøjden ved at bevæge en hånd inde i klokken og skifter toneart ved at udskifte bøjler. Hånddæmpning hæver tonehøjden med op til omkring en halvtone og ændrer også klangen. Bøjler var i almindelig brug i 1740, og naturhornet forblev i brug, indtil ventilerne horn dukkede op i begyndelsen af det nittende århundrede. Mozarts Hornkoncert nr. 4 spilles på begge slags i dag.

Stemning

Siden 1939 er A'et over midterste C normalt blevet fastsat til 440 Hz, og Wikipedia bemærker, at 442 Hz også er almindeligt. Barokstemning er nu fastsat til 415 Hz, en halvtone lavere, og Wikipedia siger, at instrumenter fra den klassiske periode som fortepianoet stemmes til 427 Hz eller, mere almindeligt, 430 Hz. Stemningen er en af grundene til, at en periodeopførelse kan føles en smule anderledes, selv når noderne på papiret er de samme.

Hvad du kan forvente i kirken

Booking-siden for St Anne's-koncerten oplyser, at musikken spilles på periodeinstrumenter af et strygerensemble med musikere fra wienske orkestre. Den nævner ikke instrumenterne, stemningen eller stykkerne. Så fortepianoen og naturhornet her er baggrund, ikke løfter. Det, du kan forvente, er et klassisk program af Haydn, Mozart, Beethoven eller Schubert i et rum, der blev bygget længe før de fleste moderne koncertsale.

Læs næste: Er St. Anne's-koncerten pengene værd?

Hvem dette ikke er for

En koncert med periodeinstrumenter er ikke en bedre eller dårligere version af en moderne. Det er en anden lyd. Hvis du kan lide den fulde vægt af et stort orkester eller en flygel, kan en periodeopførelse føles stille. Hvis du vil høre, hvordan Mozarts egen verden kan have lydt, kan det være det tætteste, en koncertbillet kommer.